Print – introduktion

Jeg har førhen haft stor interesse i grafisk design og kodning (jeg har tilmed været i gang med en multimediedesigner uddannelse), men med små børn er tiden knap, og derfor har denne kreative side af mig været lagt på hylden. Nu er børnene efterhånden så store, at de kan det meste selv. Det giver mere frirum til at være en voksen med mange kreative hobbyer.

Længe har jeg sparet op til en ny Computer, som faktisk er kraftig nok til andet end net søgning og Word dokumenter, og da December lønnen gav en lille bonus på kontoen, så blev det langt om længe tid til, at bestille min længeventede nye bedste ven 😀

SÅÅÅÅ.. der hvor jeg vil hen er, at jeg skal lege med photoshop og illustrator igen! Jeg har tænkt mig, at sætte et mål om at kreere ét print om ugen og dele det med jer her på bloggen!

Ja, lad os nu se om det er min kæmpe optimisme der snakker for højt, men det er i hvert fald mit mål.

Som en start har jeg fundet nogle af mine gamle designs frem, og gjort dem klar til deling. Det er designs, som jeg førhen har solgt på markeder, og siden har de bare fået lov at lægge på en ekstern harddisk. Det skal der laves om på! Jeg vil meget hellere dele dem med jer, og så er jeg spændt på om der er nogle, der kan og vil bruge dem til noget 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen