Byllupstanker #1

17. januar 2019 1 Af Dottie

Januar 2017 friede Robin til mig. Det kom som en kæmpe overraskelse, for han har fra starten af sagt, at han ikke havde nogen intentioner om at skulle giftes igen – “det bliver man ikke lykkeligere af”. Heldigvis har jeg aldrig gået med en pigedrøm om at blive gift, så jeg tænkte, at det kunne jeg godt leve med det – blændet af forelskelse som jeg jo var. MEN noget må jeg gøre godt som husmor, kæreste, mor og ikke mindst som person, for manden ændrede mening – og hvem havde troet det?!

Lige så overrasket som jeg blev – lige så overrasket blev familie og venner.. Og helt ærligt, så må jeg jo nok indrømme, at jeg fik en følelse af lykkerus – over hvor stor en bekræftelse af kærlighed det egentlig er, når han efter 7 års forhold, vælger at ændrer sin mening. Så kan det kun være “meant to be”! Og jeg ville også lyve hvis jeg fortalte jer, at jeg ikke allerede så hele borddækningen, kjolen, kirken, JA, hele fucking festen for mig i løbet af de første minutter, efter at han havde smidt bomben. Jeg blev selv overrasket over, hvor meget ægteskab og bryllupsfest pludselig betød for mig i netop det øjeblik! For det er sku da en kæmpe kærlighedserklæring, det må jeg indrømme.

Dog blev bryllupstanker hurtigt begravet i hverdags hamster-hjulet og økonomien som to studerende forældre, tillod jo ikke ligefrem at kunne spare noget op, og pludselig var det sommer 2018. Vi blev enige om, at vi ikke har lyst til at bruge flere tusinde kroner på bryllupsfesten, for helt ærligt, det er jeg for fornuftig til, og der er klart så mange andre ting, jeg hellere vil bruge penge på. Så derfor har vi besluttet os for, at holde det på et lavt budget – vi vil fejrer kærligheden og vores fremtid med de aller tætteste, og det kan vi snildt gøre, uden at det behøver koste en formue! Jeg har jo selvfølgelig også tænkt mig at lave ALT det kreative bordpynt selv, der er allerede bestilt en masse lort på ebay til ingen penge, det er da klart. Og kjolemønstret er også i hus – så mangler jeg bare nogle ekstra timer i døgnet 😉

Men jeg tænker, at jeg vil dele mine bryllupstanker og inspiration her på bloggen, og jeg håber det er noget i har lyst til at følge med i. Jeg ser meget gerne kreative indspark og ideer i kommentarfeltet, del endelig jeres tanker og evt. erfaringer med os 🙂

Bryllupstanker #2 kommer til at handle om hvilket tema vi vil holde festen i. For når man ikke drømmer om klassisk bryllup, så må en bryllupsfest da være den ultimative anledning til en tema-fest lige i vores ånd ikke? 😀